Ny patient

Dit første besøg

Uanset om du har gået regelmæssigt til tandlæge, eller om du af forskellige årsager har afholdt dig længe fra tandlægebesøg, er du meget velkommen på Nibe Tandklinik.

Det første besøg på klinikken vil ofte omfatte en grundig undersøgelse og 2 undersøgelsesrøntgenbilleder. Røntgenbillederne tages for at fastslå, om der er parodontose eller caries mellem tænderne En tandrensning vil sandsynligvis også være nødvendig. Er der behov for yderligere behandling, får du et skriftligt overslag.

Er du bekymret for at gå til tandlægen, eller frygter du tanken om overhovedet at bestille en tid hos tandlægen? Du er ikke alene. Ca. 40 % af Danmarks befolkning lider i større eller mindre grad af tandlægeskræk. Måske har du dårlig samvittighed over at det er længe siden, at du har været hos tandlæge, men uanset hvor længe det er siden, lover vi at tage kærligt imod dig. Vi forstår dig til fulde og vil meget gerne hjælpe dig med at få en god oplevelse hos tandlægen. 

Vi sikrer at du får en god tandlægeoplevelse

  • Forstår og accepterer din angst og anerkender, at du overhovedet er kommet så langt at du overhovedet har bestilt tid. Det er faktisk rigtig godt gået af dig, og ofte det største skridt på vejen til at få det godt med at komme til tandlæge. 
  • Sætter god tid af til dig, så vi har mulighed for at give dig den bedste information og vejledning om hvordan du i fremtiden bedst kan tage vare på dine tænder, så de holder hele livet. 
  • Tager udgangspunkt i dine ønsker. Nogle vil gerne have forklaret meget grundigt, hvad der skal foregå, og andre ønsker kun få informationer. 
  • Laver et økonomisk overslag, så du ved hvilket prisniveau du kan forvente. Vi bestræber os altid på at lave overslaget så nøjagtigt som muligt. Dvs. ingen ubehagelige overraskelser. Af og til viser det sig, at en anden behandling end først foreslået bliver nødvendig, men så informerer vi dig om dette inden behandlingsstart. Hvis din økonomi ikke rækker til hele behandlingen, laver vi sammen en prioriteret rækkefølge, så du får lavet det vigtigste først. 
  • Sidst, men ikke mindst: Smertefrihed er selvfølgelig afgørende. Vi får ofte at vide, at vi er gode til at bedøve. Både så prikket ikke mærkes, og at bedøvelsen virker rigtig godt.


Så tøv ikke. Vi lover at tage godt hånd om dig i fremtiden.

Er du rød, gul eller grøn patient?

​Hvorfor skal jeg være grøn, gul eller rød?
Det skal du, fordi Sundhedsstyrelsen fra 1. april 2015 har indført nye nationale kliniske retningslinjer. Ifølge disse retningslinjer skal din tandlæge eller tandplejer foretage en såkaldt risikovurdering og placere dig i en grøn, gul eller rød kategori. I risikovurderingen vil der blive lagt vægt på din tand- og mundsundhed, men også dit forbrug af sukker og tobak, samt dit medicinforbrug. Et af formålene med retningslinjerne er at motivere dig til i højere grad at tage et medansvar for din egen tandsundhed. Det kan du fx gøre ved at være endnu grundigere med tandbørste og tandtråd og ved at holde igen med sodavand og andre søde sager.

Hvornår er jeg grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med undersøgelsen vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året.

Hvornår er jeg gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule. Hvis din tandlæge eller tandplejer vurderer, at du selv kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, det er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året, forudsat at du har fået en Individuel Forebyggende Behandling (IFB) ved den årlige statusundersøgelse. Hvor ofte du skal til tandlæge, hvis du er gul, afhænger af din tandlæges eller tandplejers individuelle faglige vurdering af dit behov.

Hvornår er jeg rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen eller tandplejeren vurderer, at du ikke selv er i stand til at få en bedre sundhedstilstand i mundhulen, fx fordi du har en generel sygdom eller får medicin, som giver mundtørhed og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandplejeren sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Du får tilskud til den nødvendige forebyggelse, tandrensning, behandling og kontrol. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil nogle røde patienter skulle til tandlæge mindst seks gange om året, for at opretholde tandsundheden.

Hvordan bliver jeg grøn?
Det er individuelt, hvad du kan gøre for at blive grøn patient. Hvis du er gul patient, kan det fx være, at din tandlæge eller tandplejer vil instruere dig i, hvordan du bliver bedre til at børste tænder, eller du vil måske blive opfordret til at holde igen med læskedrikke, søde sager og tobak. Hvis du er rød, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at skifte til gul eller grøn kategori, fx hvis du bliver god til at holde tænderne rene og ikke mere har behov for den medicin, som gav dig mundtørhed.

Hvad er forskellen på gul og rød?
Den afgørende forskel er, om du selv er i stand til at ændre på de forhold, der gør, at du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule i øvrigt. Hvis det vurderes, at du fx ved at børste tænderne grundigere og holde igen med søde sager kan opnå sundere tænder og mund, vil du ofte blive placeret i den gule kategori. Men hvis tandlægen eller tandplejeren vurderer, at du ikke er i stand til at gøre det bedre, fx fordi du lider af mundtørhed som bivirkning af nødvendig medicin, har diabetes ellers fysisk handicap der gør det svært at holde tænderne rene selv, vil du oftest blive placeret i den røde kategori​.

Hvad betyder ”aktiv sygdom”?
Det betyder, at du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, som kræver forebyggelse og/eller behandling. Det kan fx være caries, tandkødsbetændelse, paradentose, syreskader eller anden sygdom. Hvis du har aktiv sygdom, vil det i nogle tilfælde være nok, at du får en individuel forebyggende behandling – også kaldet en IFB. Det gælder fx, hvis du har begyndende caries, og vi vurderer, at du kan forhindre hullet i at udvikle sig, hvis du selv gør en indsats, og tandplejeren instruerer dig i, hvordan du opretholder en god mundhygiejne. Samtidig med dette foretages evt. en fluoridbehandling. I andre tilfælde vil dette ikke være nok, og du skal have yderligere behandling og senere til en kontrolundersøgelse.

Hvad betyder ”risikofaktorer”?
Risikofaktorer kan påvirke din risiko for sygdomme i munden. Det er fx dine tandbørstevaner, dit sukkerforbrug og forbrug af syreholdige fødevarer, alkoholforbrug, medicinforbrug, tobaksrygning og din sygdomshistorie. Hvis vi vurderer, at du har en god mundhygiejne, og dine øvrige risikofaktorer er under kontrol, bliver du placeret i grøn kategori. Hvis du har aktiv sygdom, fx caries, og din tandlæge vurderer, at dine risikofaktorer kan ændres, er du gul. Det kan fx være, fordi du tidligere har haft en god mundhygiejne og din tandlæge eller tandplejer vurderer, at du fremover selv kan og vil gøre en indsats for at forebygge mere caries. Hvis du har svært ved eller ikke kan ændre dine risikofaktorer, fx fordi du tager noget medicin, der gør, at du nemmere får caries end andre, vil du blive placeret i den røde kategori.

Bliver det dyrere at gå til tandlæge?
Hvis du er en af de patienter, som skal hyppigere til tandlæge, vil du i hvert fald i starten opleve lidt større udgifter til tandpleje, idet der skal foretages en IFB, for at instruere dig i at holde dine tænder og tandkød ordentligt. Men har du fået foretaget en IFB, får du også tilskud til flere tandrensninger i det efterfølgende år.

Hvad skal der til, for at jeg kan få mere end én tandrensning med tilskud om året?
Hvis du er gul eller rød patient, kan du få tandrensning med tilskud så ofte, som det ifølge vores faglige vurdering er nødvendigt i forbindelse med undersøgelse eller kontrol (fokuseret undersøgelse). Hvis du er grøn patient, kan du maksimalt få tilskud til én tandrensning om året. Du kan dog altid anmode om ekstra tandrensninger. Men der er i så fald ikke tilskud, og det er op til den enkelte tandlæge at fastsætte prisen.

Hvad gør jeg, hvis jeg er grøn patient, men får ondt i en tand, selvom der ikke er gået mindst 12 måneder?
Hvis du får smerter eller af anden årsag mener, at der er noget galt, skal du gå til tandlæge. Også selv om du er grøn patient, og der ikke er gået mindst 12 måneder, siden du sidst var til undersøgelse. Hvis der er behov for behandling, får du behandling med tilskud, hvis det altså ikke er en behandling, hvor der er 100 % egenbetaling. Desuden skifter du farve og indkaldes med udgangspunkt i, om du nu er gul eller rød.

Hvad nu hvis jeg er uenig med min tandlæge i, om jeg er rød, gul eller grøn?
Du bliver indplaceret som grøn, gul eller rød ud fra tandlægen og tandplejerens faglige vurdering. Hvis du ikke ønsker at komme så tit som vi anbefaler, har vi ikke lov til at give dig mere end den ene tandrensning om året med tilskud.​

Her finder du os

Skomagergade 1, 9240 Nibe