Paradentose er en betændelsessygdom, der ødelægger den del af kæbeknoglen, der holder tænderne fast. Ubehandlet paradentose kan medføre, at tænderne ryger ud - undgå dette med en behandling af paradentose.
Hvorfor får man paradentose?
Paradentose skyldes bakterier, der ødelægger tandkød og kæbeknogle. Bakterierne lever i tusindtal i hele munden, men kan samle sig ved tandkødsranden som en belægning, der kaldes plak.
Plakkens bakterier er i stand til at ødelægge kæbeknoglen og danne tandkødslommer omkring tænderne. I de tidlige stadier kaldes det for gingivitis eller tandkødsbetændelse, men når angrebet er begyndt at danne dybe lommer og ødelægge kæbeknoglen, kalder man det paradentose.
Har jeg tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse kan opdages ved, at tandkødet bliver rødere, let hævet og man kan få dårlig ånde. Desuden bløder det lettere, når man børster tænder og bruger tandtråd.
Hvis tandkødsbetændelsen ikke standses med en behandling af paradentose, vil tandkødet med tiden løsne sig fra overfladen og danne dybe lommer langs tænderne. Tandlægen eller tandplejeren vurderer omfanget af angrebet ved at måle disse lommer og se på røntgenbilleder og vurdere, hvorvidt der er tale om paradentose.
På et senere stadium af paradentosen vil tænderne begynde at flytte sig, og der opstår mellemrum mellem tænderne. I de seneste år er man blevet klar over, at paradentose kan være en væsentlig risikofaktor ved blodpropper i hjerte og hjerne, hjerteklapproblemer m.m.
Forebygge med behandling af paradentose
Paradentose skal forebygges ved at fjerne plak og tandsten ved grundig hjemmetandpleje og regelmæssige tandrensninger hos tandlæge eller tandplejer.
På Nibe Tandklinik tilbyder vi behandling af paradentose efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det vil sige grundig instruktion i mundhygiejne, afpudsning af tænderne, tandrensning og tandrodsrensning. Vi bruger kun sjældent antibiotika til behandlingen, og aldrig laser, da der endnu ikke er lavet klinisk dokumentation for, at det har en bedre effekt end tandrensning med ultralydsinstrument.
Vores patienter fra Aars, Nibe og omegn er mere end velkomne til at kontakte os på telefon 98 35 10 92, hvis der ønskes mere information omkring behandling af paradentose.
Der kan være flere årsager til, at en tand har brug for en rodbehandling. Oftest er det på grund af betændelse i tandens nerve, der er opstået som følge af et dybt hul eller en dyb fyldning, hvor bakterier er trængt ind i tandens nerve.
Revner i tænderne kan også være en indgang for bakterierne til nerven. Nogle gange opstår betændelsen også efter voldsomme slag på tanden, kraftig varme eller kemisk påvirkning af tanden.
Hvad sker der under en rodbehandling?
En rodbehandling skal sikre, at de små kanaler i tænderne, som nerven har ligget i, bliver renset helt rene for bakterier og rester af nerven. Når man har renset tilstrækkeligt i tanden, lægges der et bakteriedræbende middel i, som skal ligge i tanden en kortere eller længere periode, før tanden kan rodfyldes og gøres færdig.
Nogle gange er det også nødvendigt at rense ud i tanden mange gange, før alle bakterierne er væk. Du skal forvente, at der kan være lidt smerter i dagene efter en rodbehandling.
Indtil en rodbehandling er færdiggjort, og den endelige fyldning er kommet i, skal du være forsigtig med at tygge med tanden, da den nemt kan knække på grund af dens ringe styrke.
Hvis du får smerter, hævelse eller andet ubehag skal du kontakte klinikken.
Beskyt tanden med en krone
Når en tand får en rodbehandling, fjernes ikke kun nerven men også tandens blodforsyning. Det betyder, at tanden tørrer ud og bliver mere sprød.
Den knækker således nemmere, og det kan derfor være en rigtig god idé at forsyne tanden med en krone, et stykke tid efter en rodbehandling.
Når en rodbehandling ikke lykkes
En rodbehandling lykkes i 85-90 % af tilfældene. I resten af tilfældene lykkes det ikke at fjerne al infektionen i tanden. Det kan skyldes enten røddernes facon eller forkalkning af rodkanalerne, der gør, at man ikke kan nå rodspidsen.
Endelig kan der også gemme sig en rest betændelse i nogle små bikanaler, vi ikke har mulighed for at komme ind i og rense.
I de tilfælde, hvor en rodbehandling ikke lykkes, kan der blive ved med at være betændelse omkring rodspidsen. Dette kan være symptomløst, men kan også pludseligt blusse op med smerter eller tandbyld til følge - I nogle tilfælde først mange år efter behandlingen er afsluttet.
I disse tilfælde vil behandlingen være enten en operation, hvor man fjerner rodspidsen, eller man kan vælge at trække tanden ud.
Ønsker du at vide mere om rodbehandling, eller ønsker du at bestille tid til behandling, er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 9835 1092, e-mail tandmail@mail.dk eller bruge vores online booking system.
Hvis en tand er ødelagt i en sådan grad, at en almindelig fyldning af plast eller sølv er utilstrækkelig, kan man genopbygge og forstærke tanden ved at give den en tandkrone.
En tandkrone er en skal i guld eller porcelæn, der sættes ned over resterne af den naturlige tand og erstatter det, der mangler af tandens naturlige krone.
Før en tandkronebehandling vil man altid tage et røntgenbillede for at sikre sig, at der ikke er betændelse på tandens rod.
Risici ved en tandkrone
En tandkrone eller bro kan gå løs. Hvis ellers alt er i orden, kan du få cementeret den fast igen. Ved porcelænskroner og -broer er der en risiko for, at porcelænet brækker. Det kan ofte repareres, uden at tandkronen/broen skal laves om.
I de tilfælde man får lavet en krone på en tand, der ikke tidligere er rodbehandlet, er der ca. 10 % risiko for, at nerven inde i tanden dør på grund af behandlingen. Sker dette, skal tanden rodbehandles.
UDFØRELSEN AF EN TANDKRONE FOREGÅR I TRE FASER:
1. Først slibes resterne af tanden til, så tandkronen kan komme til at sidde stabilt og slutte tæt til tanden.
2. Derefter tages der et aftryk, der sendes til den tandtekniker, der fremstiller kronen.
3. Teknikeren sender den færdige tandkrone tilbage til tandlægen, der tilpasser og cementerer den på tandstubben.
Krone på rodbehandlet tand
Når man laver en tandkrone på en rodbehandlet tand, kan der være så lidt tilbage af tanden, at det er nødvendigt at lave en såkaldt opbygning for at få tilstrækkeligt fæste til kronen.
Princippet i en opbygning er, at man bygger en stub op med en stift i tandens rod. Kronen cementeres ovenpå denne stub. En opbygning kan alt efter forholdene fremstilles i plast eller guld.
Er det nødvendigt at forsyne tanden med en rodstift for at få en tandkrone eller en bro til at sidde fast, er der en risiko for, at roden kan brække efter nogen tid. 10-20 pct. af tænderne er brækket efter ti år. Risikoen for, at roden brækker på en tand, er dog flere gange større, hvis tanden ikke er blevet forsynet med en tandkrone, men kun har fået en rodstift og en stor fyldning.
Brobehandling
Hvis du mangler en tand, kan den ofte erstattes af en bro eller et tandimplantat. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den.
Broen fremstilles ved, at man sliber tænderne (bropillerne) på begge sider af den manglende tand til, ligesom hvis de skulle forsynes med en tandkrone. Imellem disse kroner svejses en tand af porcelæn på. Broen sidder fast i munden og kan altså ikke tages ud.
Vedligeholdelse af en tandkrone
Tandkroner og broer holder ofte i mange år, men det er vigtigt at holde dem rene. Tænder med en tandkrone og en bro skal passes ligesom naturlige tænder, dvs. at du skal børste dem omhyggeligt med tandbørste og fluortandpasta og holde dem rene med fx tandstikker eller tandtråd.
Ønsker du at vide mere, eller er du i tvivl om, hvorvidt du har mulighed for at få en tandkrone, kan du ringe til Nibe Tandklinik på telefon 98 35 10 92, ligesom du også har mulighed for at bruge vores online booking.
Mange drømmer om at få hvidere tænder. Dette kan vi hjælpe med med en professionel tandblegning her i tandklinikken.
Årsager til misfarvning
Når det drejer sig om misfarvning af tænder, er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de største syndere. Men tændernes farve kan også ændres som en naturlig del af det at blive ældre, fordi emaljen slides, og tandbenets varme farve skinner igennem. Her kan en tandblegning hjælpe.
Misfarvning kan også forekomme, hvis emaljen ætses væk i forbindelse med et stort forbrug af læskedrikke eller frugt. Tænder kan ligeledes se misfarvede ud, hvis de har store gamle fyldninger, er snavsede eller sidder på en speciel måde i tandrækken, og her hjælper en tandblegning ikke.
En tandblegning i højeste kvalitet
I vores tandklinik tager vi en tandblegning lige så alvorligt som alle andre behandlinger. Derfor kan du ikke blot få udleveret blegemiddel og skinner her på klinikken. Vi laver en grundig forundersøgelse af dine tænder for at være sikker på, at dine tænder kan tåle en blegning, og at der ikke er caries eller tandkødsbetændelse inden tandblegningen starter.
Derudover bruger vi kun godkendte og afprøvede blegemidler.
Herefter tager vi aftryk af dine tænder, så blegeskinnen passer præcis til dig. På den måde mindskes risikoen for bivirkninger ved en tandblegning. Du vil også løbende blive tilbudt kontroller og pudsning af dine tænder, så tandblegningen bliver så effektiv som muligt.
Efter en blegning vil tænderne i de første dage være mere modtagelige for nye farvestoffer. Holdbarheden af en blegning afhænger af, hvor mange farvestoffer tænderne udsættes for. En genblegning kan blive aktuel efter 2-3 år.
Blegning af tænder i hjemmet
En tandblegning tager oftest 10-14 dage, hvor skinnen med blegemidlet sidder på tænderne i 1-2 timer om dagen eller hele natten. Man bør aldrig blege tænder i hjemmet uden først at have talt med en tandlæge eller tandplejer.
Kontakt os gerne på telefon 98 35 10 92 for yderligere oplysninger om tandblegning. Vores patienter kommer oftest fra Aars og Nibe, men vi hjælper både børn, unge og voksne fra hele omegnen.